”Vi har i mange år brugt Eiland til at håndtere vores elinstallationer. Vi har stor tillid til virksomhedens medarbejdere og ved at de udfører et godt stykke arbejde ud fra de ønsker og behov vi har. Og også denne gang har vi fået udført et stykke arbejde som bare virker, og som muliggør en langt mere effektiv hverdag.”
Niels Råhauge Christensen, – Landmand ved Tommedyssegård
Tommedyssegård har igennem de sidste 12 år brugt deres kornsilo fra Sukup Europe flittigt. Heri har de kunnet opbevare det høstede korn og løbende gøre brug af det.
Det skulle dog vise sig at den ene silo ikke længere var nok. Kornet hobede sig op og opbevaringsmulighederne svandt ind, til stor irritation for gårdens landmænd.
Behovet for mere opbevaring og et effektivt system var stort og af den grund valgte Tommedyssegård at anskaffe sig endnu en kornsilo fra Sukup Europe med plads til 800 tons korn.
Hertil var der behov for elinstallationer der kunne muliggøre at både den nye kornsilo, som også samspillet mellem de 2 store og mindre siloer fungerede og kunne håndteres nemt og ligetil.
Tommedyssegård ønskede sig med andre ord et system, der kunne effektivisere opbevaring, transport og udnyttelse af det høstede korn.
Tommedyssegård tager som ofte før fat i os ved Eiland Elinstallation for at indgå en samarbejdsaftale.
Herefter gennemgik vi, sammen med Niels fra Tommedyssegård, alle de funktioner som den nye kornsilo skulle have. Udover det fik vi os også en god og konstruktiv dialog om, hvorledes den nye kornsilo skulle indgå i det efterhånden meget automatiserede system som de har på gården.
En aftale blev indgået og vores elektrikere i Eiland kunne i omkring 14 dage nyde godt af den friske, landlige luft og få trænet bentøjet imens de gik op og ned af kornsiloens trapper.
De 14 dage på Tommedyssegård gik hurtigt, til ærgrelse for os, da vi altid nyder at besøge gården og dens beboere. Til gengæld kunne vi præsentere Niels og Co. for deres nye og færdige system, som de så frem til at tage i brug når høsten inden længe skulle påbegyndes.
Med det nye system er det for landmændene muligt ved tryk på få knapper og træk i én snor at bestemme, hvorhen kornet skal opbevares og/eller transporteres.
Efter at kornet er blevet læsset af, transporteres det vha. transportbånd og elevator til toppen imellem de, nu 2, kornsiloer. Herfra kan der så tages stilling til, hvorvidt kornet skal opbevares i den ene eller den anden af de store kornsiloer. Alternativt kan det sendes direkte til laden via et tværgående rørsystem.
Skal kornet opbevares i én af kornsiloerne, så transporteres kornet hertil, hvorefter endnu en automatiseret proces går i gang. For at undgå samling af kornet i midten af siloen, er siloerne udstyret med et system, der sørger for at sprede kornet rundt i hele siloen. Den lyd kan nok bedst sammenlignes med lyden af majskerner eller ris der smides i en metalgryde, hvilket vi morede os over.
For at sørge for en jævn fordeling af kornet eller blanding heraf, hvis der er tale om flere forskellige kornsorter, igangsættes et maskineri indeni siloen, der bedst kan sammenlignes med alternative og (lettere) forstørrede piskeris.
Uden for siloen sørger en kraftig blæser for, at kornet tørres, nedkøles eller holdes frostfrit, alt efter hvad årstid vi er i og, hvor vådt kornet er.
Hele processen kan følges og rettes til via et dertilhørende elskab, så det bliver så overskueligt for landmændene som muligt.
“Vi er selv godt tilfredse med samarbejdet med Tommedyssegård og de altid søde medarbejdere derude, og vi håber at høsten, trods de mange og lange regnfulde dage, forløb tilfredsstillende.“
Eiland
Tommedyssegård er et smukt landbrug beliggende i rolige omgivelser, lidt uden for Slagelse by. Indkørslen baner vejen ind et lyst og åbent område, der huser gårdens hovedhus, lader og 2 store kornsiloer. Her bor og arbejder Niels Råhauge Christensen, der i mange år har drevet faderens gård alene og sammen med hans egne 2 sønner, når ikke de er aktive med hver deres arbejde og uddannelse.
På Frihedslund giver en spændingssænkning på armaturerne i produktionen en forventet energibesparelse på 30 pct. Det sker med en velafprøvet spændingsregulator, som senest vil være tjent hjem om kun 3½ år.
Frihedslund i Vestsjælland er en såkaldt læregård, hvor unge landbrugs-studerende bliver uddannet til at være svineavlere i verdensklasse.
På det store, fondsejede land brug, der blev moderniseret for 30 millioner i 2004, har bestyrer Frank Thulsted valgt at få installeret spændingsregulatorer på armaturerne i produktionen. Derved har Frihedslund sænket både spændingen og strømforbruget uden at få lavere lysudbytte, end der er krav til. Belysningen har stor betydning for grisenes brunst og er derfor essentiel inden for effektiv svineavl.
– Jeg havde læst artiklen om Harringgårds resultater med spændings-regulering og havde også hørt om det i Landboforeningen. Jeg var først i dialog med en anden leverandør, men jeg ville have noget, der var testet, og hvor jeg kunne snakke med organisationen bag produktet. Så jeg søgte rådgivning hos Eiland Elinstallation, som Frihedslund har samarbejdet med i over tyve år, og de anbefalede en gennemafprøvet løsning, fortæller Frank Thulsted, der er bestyrer på Frihedslund.
– Eiland Elinstallation kontaktede Rasmus Theill, og fik fremsendt et demoanlæg, som blev monteret i nogle uger for at måle på den mulige besparelse. Den var overraskende høj på 35-37 procent, men vi satte forventningerne til 30 procent. Ud fra det er installationen tjent hjem på kun 3½ år.
– Efter at alle armaturerne er blevet spændingssænket for halvanden måned siden, kan jeg se, at det samlede forbrug allerede har taget et dyk, fortæller afdelingsleder Jimmi Rasmussen fra Eiland Elinstallation.
Spændingssænkning er mulig at udføre på armaturer med almindelige, ”gammeldags” drosselspoler, som mange produktionsvirksomheder stadig bruger, fordi de kører upåklageligt i mere ekstreme miljøer. Armaturer med HF-forkoblinger kan for eksempel ikke holde til mængden af ammoniak i en svinestald eller tænder ikke, hvis temperaturen er under ti grader.
Frihedslund drives af Jarlfonden, der blev stiftet i 1949 af Aksel Jarl, og har til formål at drive læregård. Derfor har Frihedslund altid 5-7 landbrugselever ansat, hvoraf nogle arbejder i svineproduktionen. Målsætningen er at være en af landets bedste og mest eftertragtede lære pladser, der skaber nogle resultater med landbrugsarbejdet, og Frihedslund er faktisk tæt på at være blandt de ti pct. bedste svineproducenter i Danmark.
– Selvom vi er en fondsejet læregård, der blandt andet har til formål at ud danne landbrugselever, har vi også et an det formål, der hedder, at vi skal tjene penge, så vi kan blive ved med at være her og uddanne elever. Derfor gør vi meget for at tage vare på økonomien ved at finde ud af, hvor vi kan tjene mere, og hvor vi kan spare, understreger Frank Thulsted.
”Vi har været glade for at have Eiland Brand og Sikring forbi og lave vores nye ABA-anlæg. Vi ved de laver arbejdet ordentligt. Skulle der være det mindste, så kan vi altid ringe til dem og få hjælp, råd og vejledning. Og så er det dejligt at de mindst 1 gang årligt kommer forbi og laver service på anlægget. Vi er bestemt ikke færdige med at gøre brug af Eiland.”
Allan Trier Christensen, servicemedarbejder på Lundebo Specialcenter
Lundebo Specialcenter stod tilbage i 2016 overfor en markant omvæltning. De gamle utidssvarende plejeboliger skulle rives ned, og der skulle bygges helt nye bygninger. Disse skulle bygges med endnu flere muligheder for at tilfredsstille både personalet men især også borgernes behov for tryghed og sikkerhed.
I de gamle afdelinger havde Lundebo tidligere også haft brandalarm. Dog blev det besluttet, at der med nybyggeriet også skulle følge et nyt, moderne og automatiseret brandalarmeringssystem.
Af Sorø Kommune blev det besluttet at Eiland Brand og Sikring skulle stå for installationen af et spritnyt ABA-anlæg. Et ABA-anlæg har, modsat andre brandalarmer, flere justeringsmuligheder og kan i langt højere grad tilpasses til f.eks. at være mere eller mindre følsomt eller have større fokus på at opfange enten røg eller brand. På den måde kunne Lundebo tilpasse deres ABA-anlæg til deres behov.
Lundebo Specialcenter er i dag udstyret med et moderne ABA-anlæg, der muliggør hurtig alarmering til og udrykning af brandvæsnet. Udover det, kan alle dele af anlægget administreres og monitoreres fra ét centralt punkt så medarbejderne eller serviceteknikere hurtigt kan danne sig et overblik. Med andre ord gør Lundebos nye ABA-anlæg det muligt at holde styr på hele Lundebo, til trods for at centeret er opdelt i flere bygninger.
Lundebo Specialcenter er et botilbud der kan huse op til 58 beboere, der her erhvervet sig senhjerneskader, sindslidelser og særlige former for demens.
Udover at tilbyde et trygt og godt hjem til disse beboere, så tilbyder Lundebo Specialcenter også rehabilitering, træning og rådgivning, specialiseret til den enkelte beboer.
Specialcenteret kan tilbyde beboerne et af de mest specialiserede tilbud på dette fagområde på hele Sjælland, og arbejder ud fra neuropædagogiske principper med en anerkendende tilgang til hver enkelt tilknyttet person.
Lundebo huser udover rehabiliterings- og træningsteams også en hjerneskaderådgivning, der gør det muligt for kommuner, sagsbehandlere, hospitaler og andre interessenter at blive klogere på, og købe ydelser på hjerneskadeområdet. På den måde er Lundebo med til at sprede viden om senhjerneskader, sindslidelser og visse demensformer.
”Kommer du med her”, spurgte Mads vores digitale SoMe-medarbejder, da hun kiggede forbi d. 16. august 2021. Han ville vise hende de store fremskridt der var sket med deres nye lagerhal, og fortalte lystigt om hele processen. Spændingen og glæden var stor, og alle på Rasmus Degn glædede sig til, at projektet blev færdigt og til at kunne bruge hallen. Også selvom det var ”hyggeligt at have drengene fra Eiland rendende”.
Mads Degn
Rasmus Degn har gennemgået store udviklinger igennem deres 74 år som virksomhed. Fra at være et autoværksted der reparerede biler og senere traktorer, til i dag at tilbyde både reparationer, udlejning af biler, salg af materialer til både have-, park-, bil- og traktormaterialer mm.
Med en så bred vifte af produkter og serviceydelser kommer også et større pladsbehov, og det er her at Rasmus Degn havde sin udfordring. Der manglede opbevaringsplads og systematisering.
I starten af 2021 påbegyndte Rasmus Degn samarbejdet med Vesti Olsen A/S, der skulle bygge dem en ny 400 m² lagerhal med plads til traktorer, materialer osv. Hertil kommer også behovet for belysning og elinstallationer, hvilket vi i Eiland fik fornøjelsen af at stå for. Vi fik sat flere mænd i arbejde, og bevægede os både på jorden, men også i højderne takket være en kærlig hestesko (eller måske en noget mere effektiv lift).
I dag kan Rasmus Degn gøre brug af deres spritnye lagerhal, med plads til opbevaring af varer, materialer og køretøjer. Hallen er blevet forsynet med god og skarp belysning, så de på intet tidspunkt skal være afhængige af, hvordan det naturlige udendørslys er. Det skal være muligt, nemt og hurtigt at få overblik over lagerets indhold. Udover belysningen, har Rasmus Degns nye lagerhal fået installeret adskillige elektriske og sikringsmæssige løsninger, så hallen er så automatiseret som muligt.
Den nye hal har gjort det muligt for virksomheden at få ryddet butikken/indgangspartiet for reoler, der førhen i høj grad bugnede af varer. Med den ekstra plads, som udvidelsen har medført, kan Rasmus Degn nu få samlet alt deres habengut i lagerhallen og samtidig fokusere på, at få gjort butikken mere åben og indbydende.
Det har for os været en stor fornøjelse, endnu en gang at kunne arbejde sammen med Rasmus Degn, og vi glæder os til næste gang.
Rasmus Degn er, ligesom Eiland, et familieforetagende. Virksomheden blev grundlagt tilbage i 1947 af Rasmus og Kristine Degn, og har igennem årene gennemgået ikke blot ejerskifte, men er også udvidet af flere omgange med nye services.
I dag kan Rasmus Degn kalde sig et kombineret autoværksted og forhandler af både maskiner, men også materialer og reservedele til biler, traktorer såvel som have- og parkudstyr.
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
ci_session | 2 hours | This cookie is set as default session Cookie name in config.php in config folder in CodeIgniter. |
cookielawinfo-checkbox-advertisement | 1 year | Set by the GDPR Cookie Consent plugin, this cookie records the user consent for the cookies in the "Advertisement" category. |
cookielawinfo-checkbox-analytics | 1 year | Set by the GDPR Cookie Consent plugin, this cookie records the user consent for the cookies in the "Analytics" category. |
cookielawinfo-checkbox-functional | 1 year | The GDPR Cookie Consent plugin sets the cookie to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 1 year | Set by the GDPR Cookie Consent plugin, this cookie records the user consent for the cookies in the "Necessary" category. |
cookielawinfo-checkbox-others | 1 year | Set by the GDPR Cookie Consent plugin, this cookie stores user consent for cookies in the category "Others". |
cookielawinfo-checkbox-performance | 1 year | Set by the GDPR Cookie Consent plugin, this cookie stores the user consent for cookies in the category "Performance". |
CookieLawInfoConsent | 1 year | CookieYes sets this cookie to record the default button state of the corresponding category and the status of CCPA. It works only in coordination with the primary cookie. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
__cf_bm | 30 minutes | Cloudflare set the cookie to support Cloudflare Bot Management. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
_gat | 1 minute | Google Universal Analytics sets this cookie to restrain request rate and thus limit data collection on high-traffic sites. |
SRM_B | 1 year 24 days | Used by Microsoft Advertising as a unique ID for visitors. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
_clck | 1 year | Microsoft Clarity sets this cookie to retain the browser's Clarity User ID and settings exclusive to that website. This guarantees that actions taken during subsequent visits to the same website will be linked to the same user ID. |
_clsk | 1 day | Microsoft Clarity sets this cookie to store and consolidate a user's pageviews into a single session recording. |
_fbp | 3 months | Facebook sets this cookie to display advertisements when either on Facebook or on a digital platform powered by Facebook advertising after visiting the website. |
_ga | 1 year 1 month 4 days | Google Analytics sets this cookie to calculate visitor, session and campaign data and track site usage for the site's analytics report. The cookie stores information anonymously and assigns a randomly generated number to recognise unique visitors. |
_ga_* | 1 year 1 month 4 days | Google Analytics sets this cookie to store and count page views. |
_gcl_au | 3 months | Google Tag Manager sets the cookie to experiment advertisement efficiency of websites using their services. |
_gid | 1 day | Google Analytics sets this cookie to store information on how visitors use a website while also creating an analytics report of the website's performance. Some of the collected data includes the number of visitors, their source, and the pages they visit anonymously. |
CLID | 1 year | Microsoft Clarity set this cookie to store information about how visitors interact with the website. The cookie helps to provide an analysis report. The data collection includes the number of visitors, where they visit the website, and the pages visited. |
MR | 7 days | This cookie, set by Bing, is used to collect user information for analytics purposes. |
SM | session | Microsoft Clarity cookie set this cookie for synchronizing the MUID across Microsoft domains. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
ANONCHK | 10 minutes | The ANONCHK cookie, set by Bing, is used to store a user's session ID and verify ads' clicks on the Bing search engine. The cookie helps in reporting and personalization as well. |
IDE | 1 year 24 days | Google DoubleClick IDE cookies store information about how the user uses the website to present them with relevant ads according to the user profile. |
MUID | 1 year 24 days | Bing sets this cookie to recognise unique web browsers visiting Microsoft sites. This cookie is used for advertising, site analytics, and other operations. |
test_cookie | 15 minutes | doubleclick.net sets this cookie to determine if the user's browser supports cookies. |
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
_pk_id.1.30ba | 1 year 27 days | Description is currently not available. |
_pk_ses.1.30ba | 30 minutes | Description is currently not available. |