Organisationen

Eiland – ét stort team

Hos os i Eiland Elinstallation arbejder vi ud fra troen på, at vi alle er lige og at vi alle er vigtige brikker i virksomhedens puslespil.

Samtidig er vi alle, uanset om vi sidder i direktionen, beskæftiger os med bogholderi eller installerer og monterer, fælles om at kunne servicere, rådgive og vedligeholde. Uanset om det er servicering og vedligeholdelse af relationer på og fra kontoret eller servicering og vedligeholdelse af vores kundeløsninger, så er vi sammen om at kunne skabe den bedste oplevelse.

Vi anser derfor vores organisationsstruktur som værende meget flad, hvor vi giver plads og lytter til hinanden, og har respekt for hinandens jobfunktioner.

Uden respekt og accept duer helten ikke

Vi er der for hinanden på både de gode og de dårlige dage

Ikke alle dage er lige gode, og det ved vi alle sammen godt. Man kan være lidt halvsløj, have sovet dårligt, have problemer på hjemmefronten eller måske er der sket noget ulykkeligt i omgangskredsen . Uanset, hvad end det måtte være, så kan sådanne negative situationer opstå og have en påvirkning på den enkeltes dag – og til tider også andres.

Vi prøver ikke på at ignorere det, når én af os har det skidt. Vi forsøger at rumme hinandens udfordringer, samtidig med at vi gør, hvad vi kan for at hjælpe og støtte hinanden.

Samtidig tror vi på, at vi i krisesituationer bliver stærkere, når vi står sammen

Det skal være sjovt at gå på arbejde hver dag

Det skader det jo ingen at få lidt ondt i maven af grin indimellem

Alle os i Eiland lægger en stor ære i vores arbejde og vores relationer til såvel hinanden som også til kunderne.

Vores arbejde kræver en stor grad af forsigtighed, respekt for det vi arbejder med og præcision, som vi tager meget alvorligt. Vi ved at vi har at gøre med farlige kræfter, og det kræver netop tålmodighed og snilde.

Men selvom arbejdet er krævende og udfordrende, så glemmer vi aldrig at have det sjovt når vi er på arbejde. Der skal være plads til at drille kollegerne, fyre nogle dårlige jokes af eller tage en fyraftensbajer (eller fyraftenskage). Vi mener at det gør både arbejdsdagen bedre og fællesskabet tættere – og så skader det jo ingen at få lidt ondt i maven af grin indimellem.

Vi tror på, at vi har fundet balancen mellem seriøsitet og sjov, mellem individuelt og fælles arbejde og mellem et godt kollegaskab og et godt venskab. Og det mener vi at vi bringer med ud til vores kunder, så også de får en god oplevelse.