Ofte stillede spørgsmål - FAQ
Har du spørgsmål til varmepumper, ventilation, solceller eller lignende? Så tag et kig på nedenstående spørgsmål og svar og se om du kan finde svar på dine spørgsmål.
Skulle der være noget mere specifikt, som vi ikke har dækket, så tag endelig fat i os via vores kontaktformular.
FAQ - varmepumper
Watt er elbranchens primære måleenhed og er et udtryk for strømmens effekt eller kraft. Når du f.eks. ønsker at blive klogere på, hvor effektiv og stærk din varmepump, dit køleskab eller din mikroovn er, så skal du kigge på elementets Watttal. Kilowatt, også forkortet kW, er én ud af flere mængdeangivelser med Watt. 1 kW svarer til 1000 Watt, imens f.eks. Megawatt er 1000 kW osv.
- Kilowatt-timer, også forkortet kWh, angiver mængden af strøm du bruger pr. time.
SEER-værdi står for ”Seasonal Energy Efficiency Ratio” og angiver forholdet mellem den strøm du bruger og den mængde køling du får ud af din luft-til-luft varmepumpe med klimakøl. Jo højere SEER-værdi, des mere effektiv er klimakølen i din varmepumpe.
SEER-værdien er, modsat EER-værdien, baseret på flere prøvninger og beregninger over et helt år, så den udsættes for langt flere forhold som højere og lavere temperaturer, mere og mindre vind osv. SEER-værdien kan derfor give dig et mere præcist billede af, hvordan din luft-til-luft varmepumpe med klimakøl præsterer året rundt.
Eksempel: En luft-til-luft varmepumpe med klimakøl kan have en SEER-værdi på 4, hvilket betyder at varmepumpen i gennemsnit leverer 4 gange så meget energi end den elektriske energi den bruger.
EER-værdi står for ”Energy Efficient Ratio” og angiver forholdet mellem den strøm du bruger og den mængde køling du får ud af din luft-til-luft varmepumpe med klimakøl. Jo højere EER-værdi, des mere effektiv er klimakølen i din varmepumpe.
EER-værdi giver et øjebliksbillede af, hvor effektiv varmepumpen er, fordi den er baseret på en enkelt prøvning ved en bestemt temperatur. For en mere præcis information om din luft-til-luft varmepumpe, kan man se på anlæggets SEER-værdi, der tager højde for effektiviteten over et helt år og for de mange forskellige temperatur-, vind- og vejrforskelle vi har i Danmark.
Eksempel: En luft-til-vand varmepumpe kan have en EER-værdi på 4 når temperaturen udenfor er 4°C. Men skifter temperaturen, så kan EER-værdien ændre sig.
SCOP-værdi står for ”Seasonal Coefficient Of Performance” og angiver, ligesom COP-værdien, forholdet mellem den strøm du bruger og den varme du får. Forskellen ligger dog i, at SCOP-værdien giver en langt bedre indikation af varmepumpens effektivitet fordi den
- Er baseret på flere prøvninger fordelt over hele året
- Er baseret på langt flere beregninger
- Tager højde for temperaturskift og generelle forandringer i vind, vejr og årstider For SCOP-værdien gælder også at jo højere tal varmepumpen har, des mere effektiv er den.
- Eksempel: En luft-til-luft varmepumpe kan have en SCOP-værdi på 4, hvilket betyder at varmepumpen i gennemsnit leverer 4 gange så meget energi end den elektriske energi den bruger.
COP står for ”Coefficient Of Performance” og angiver forholdet mellem den strøm du bruger og den varme du får. Jo højere COP-værdi, des mere effektiv er varmepumpen.
COP-værdien er en god guide til at få en idé om varmepumpens effektivitet, men er samtidig også afhængig af at temperaturen er den samme. Den tager med andre ord ikke højde for, at temperaturerne og årstiderne skifter. Her er SCOP-værdien en nyere og mere præcis effektivitetsmåling.
Selvom både COP og SCOP har samme fundament, så viser SCOP årsmiddelberegninger, alt imens COP kun giver et øjebliksbillede.
Eksempel:En luft-til-vand varmepumpe kan have en COP-værdi på 4 når temperaturen udenfor er 4°C og vandet har en fremløbstemperatur på 36°C. Men skifter temperaturen, så kan COP-værdien ændre sig.
Ja, vi hjælper dig gerne med at bortskaffe det gamle fyr. Vi tager et minimum for at tage det med, og du sparer dermed en masse tid og energi på selv at skulle komme af med det.
Nej. Det er desværre ikke muligt at montere din varmepumpe selv, da det er et lovkrav at varmepumper skal installeres af KMO-certificerede montører. Vi kan dog trøste dig med, at vi både kan fjerne din gamle varmekilde, montere din nye varmepumpe OG yde dig en fantastisk service med smil på læben og højt humør. Du får dermed lidt mere for pengene, og sparer samtidig din egen tid og energi.
En luft-til-luft varmepumpe kan typisk installeres på nogle timer, alt efter forholdene. En luft-til-vand varmepumpe kræver lidt mere, da vores montører skal grave rør ned til brugsvandet. Her tager installationen oftest kun 1-2 dage.
Vi går aldrig ned på kvaliteten og den gode service, men vi bestræber os altid på at udføre vores arbejde så hurtigt som muligt – selvom vi gerne ville blive lidt længere
Vi sælger mange varmepumper til sommerhus- og kolonihaveejere, fordi varmepumper er en billig og effektiv måde at holde dit fritidshjem varmt og/eller koldt når du er der. Samtidig kan du med 8/10 grader funktionen indstille varmepumpen til at varme op til enten 8 eller 10 grader og dermed holde huset tilpas varmt så du slipper for dårlig lugt, frosne rør osv. når huset står tomt.
Ja. Vores varmepumper kan godt alene stå for opvarmningen af huset op om vinteren. Det vigtigste er at monteringen af varmepumpen er lavet korrekt – og det sørger vi naturligvis for at den er.
FAQ - Ventilation
Installationen af et ventilationsanlæg tager typisk 1-2 dage og er dermed hurtigt overstået
Vores ventilationsanlæg larmer meget lidt, da de er udstyret med både filtre og lyddæmpere der alt sammen dæmper lydene fra anlægget. Du vil derfor ikke blive generet af ventilationsanlægget.
Vores ventilationsanlæg kan betjenes enten i form af en trådløs fjernbetjening eller en betjeningsenhed på væggen. Du skal derfor ikke i direkte kontakt med selve anlægget, men kan blot justere på det fra sofaen eller væggen
Hvis du sørger for at udskifte filtrene 3-4 gange årligt, og mindst 1 gang om året får foretaget et eftersyn af anlægget, så kan du meget vel have et ventilationsanlæg der holder ca. 15-20 år
Et ventilationsanlæg kræver ikke meget vedligehold – det er dog vigtigt at huske de gange det så er påkrævet. Først og fremmest er det vigtigt at udskifte filtrene med jævne mellemrum, så de ikke stopper til og overbelaster anlægget. Vi anbefaler at skifte filteret 3-4 gange årligt. Herefter er gennemgang af anlægget ca. 1 gang om året nødvendigt, for at sikre at det kører som det skal. Hvis det ikke gør, kan du hurtigere handle på eventuelle fejl og mangler, og sikre at dit ventilationsanlæg holder længere. Der kan på de enkelte ventilationsanlæg foreligge andre mindre vedligeholdelsesopgaver, som vi altid anbefaler at man lige kigger på.
Hvor meget strøm et ventilationsanlæg bruger, afhænger af flere ting, som bl.a.
- Hvilket anlæg du vælger at købe
- Hvordan og hvor ofte du bruger det
Vi anbefaler at læse på det enkelte ventilationsanlæg, hvad der her står om forventet strømforbrug
Placeringen af dit ventilationsanlæg bestemmer du som oftest selv. Hvor du placerer det, afhænger af, hvorvidt det må være synligt, eller om du foretrækker at det gemmes væk
Varmegenvinding betyder, at varmen i indeluften bruges til opvarmning af den køligere udeluft. Du genanvender med andre ord selve varmeenergien i den luft der suges ud, og bruger den energi til at opvarme den luft der suges ind. På den måde kan du genvinde op til 80-90% af varmen, og bruger dermed meget lidt strøm.
Et ventilationsanlæg med varmegenvinding trækker den indelukkede, varme og fugtige indeluft ud og erstatter den med frisk luft udefra. Den kølige udeluft der er på vej ind i ejendommen, varmes op af den varme indeluft der er på vej ud , og det sker alt sammen i varmeveksleren i anlægget. På den måde genanvendes varmeenergien i udsugningsluften, og er derfor en miljøvenlig måde at få frisket ejendommens indeluft op
Ja, alle huse kan få et ventilationsanlæg.
FAQ - belysning
Når din LED-pære ikke længere duer, så skal de blot sorteres som elektronik på din lokale genbrugsplads. LED-pærer regnes nemlig for at være elektronik, eftersom der hverken er kviksølv eller andre tungmetaller og de forskellige dele i pæren kan typisk genbruges. På den måde er de også langt mere miljøvenlige, sammenlignet med andre lyskilder.
LED kommer med mange fordele, som bl.a. at belysningen
- Er meget energieffektiv sammenlignet med traditionel belysning
- Kræver meget lidt vedligeholdelse
- Er meget energibesparende – du kan ved køb af LED-pærer spare op til 4-5 gange så meget på dit elforbrug
- Har en meget længere levetid – ved typisk brug på omkring de 1.000 timer årligt, kan du have en pære der holder op til 10-15 år
- Har fuld effekt fra starten af, så du ikke skal vente på at rummet lyses op til det du vil have det til
- Kan ofte reguleres, så du kan dæmpe og hæve lysets styrke ud fra, hvilket behov du har
- Er langt mere miljøvenlig og sikker, idet LED-pærer er fri for kviksølv og andre tungmetaller
- Påvirkes ikke af rystelser, som vi kender det fra f.eks. en glødepære. Den har en tråd siddende i pæren, der kan reagere på rystelserne og endda gå i stykker som følge heraf
I dag kan meget LED dæmpes, da det også er et stigende ønske fra flere og flere at kunne både personliggøre samt modificere hjemmet ud fra egne præferencer, ønsker og behov. Det er dog ikke alle LED-pærer der kan dæmpes, og det kan også ske at du må udskifte din nuværende lysdæmper til én der er tilpasset LED. Det skyldes bl.a. at LED har et meget lavere effektforbrug og en noget anden elektronik end den man kender fra andre lyssystemer.
LED er meget mere miljøvenligt, sammenlignet med andre lyskilder. Den bruger nær så meget energi og så indeholder den hverken kviksølv eller andre tungmetaller, der kan forurene naturen. Udover det er den heller ikke lige så skadelig for miljøet at fremstille, sammenlignet med andre lyskilder.
LED har et lavere strømforbrug og kan spare dig for meget energi. Modsat andre lyskilder som f.eks. glødelampen, der skaber lys vha. varme og på den måde bruger meget energi, så omdanner LED den elektriske energi fra strømmen direkte til lysenergi. Det kan den, fordi LED som lysdiode indeholder en såkaldt halvleder, der består af en negativt ladet og en positivt ladet pol. Den positivt ladede pol indeholder elektroner, og den negativt ladede side mangler elektronerne. Når der sættes strøm til LED så vil elektronerne fra den positive side flytte over til ”hullerne” i den negative side. I den proces frigives såkaldte fotoner, som er små lyspartikler og på den måde opstår der lys. Med andre ord så bruger LED strømmen direkte og grundet dens opbygning med bl.a. halvlederen, så igangsætter LED med meget få midler rigtig meget lys. Hvor meget du så sparer, det afhænger bl.a. af din nuværende lyskilde og dit lysforbrug. Du kan inde på Energistyrelsens hjemmeside bl.a. indtaste, hvilken lyskilde du bruger, hvor længe du bruger det og ud fra de tal, vil den give dig et tal på, hvor meget du sparer ved at skifte til LED. Du finder beregneren her
LED-pærer kan være dyrere i indkøb, sammenlignet med, hvis du købte halogen- eller glødepærer. Det er dog så vigtigt at tænke over, hvor lang levetid en LED-pære typisk har, og hvor meget mindre energi de bruger. Ifølge Energistyrelsen kan du spare ca. 240 kr. om året ved at skifte til en LED-pære, og samtidig så forventes pæren at bruge 4-5 gange mindre energi og holde 8-13 år længere end f.eks. halogenpæren. Du vil derfor over længere tid opleve at dine dyrere LED-pærer bringer mange flere fordele og besparelser med dig.
Når du skal købe LED-pærer, så er det vigtigst for dig at kigge på lumen. Lumen siger noget om styrken på lyset, og jo højere lumen-tal, des stærkere lys. Watt står dog ofte på emballagerne, og det skyldes at Watt beskriver, hvor meget energi det kræver at producere lumen. Du skal derfor først og fremmest vurdere, hvor du skal bruge LED-pæren, og hvor kraftigt eller svagt lyset skal være. Derefter kan du så vælge at kigge på Watt-tallet, hvis du vil holde øje med, hvor energieffektiv din pære er.
LED kommer, ligesom andre typer af lyskilder, med forskellige farvetemperaturer. Farvetemperatur er generelt et udtryk for, hvorvidt vi oplever lys som værende varmt eller koldt. Én af de mest almindelige farvetemperaturer er omkring de 2700 kelvin, hvilket vi også typisk anbefaler vores kunder, og det skyldes det varme og naturlige lys du får. Noget andet vi også typisk foreslår er at gå med en LED-pære på omkring de 3000-4000 kelvin, hvis du skal bruge det til at arbejde. Det skaber et hvidt og fokuseret lys, så du kan føle dig frisk og ikke bliver træt i øjne eller krop. Men hvor mange kelvin din LED skal være på, afhænger uden tvivl af, hvor det skal bruges og hvilke præferencer du selv har.
LED står for Light Emitting Diode, også kaldet lysdiode på dansk, og er en lyskilde præcis som halogen, glødepærer mm. LED fungerer på den måde, at en LED-pære indeholder en såkaldt halvleder, der består af en negativt ladet og en positivt ladet pol. Den positivt ladede pol indeholder elektroner, og den negativt ladede side mangler elektronerne. Når der sættes strøm til LED, så vil elektronerne fra den positive side flytte over til ”hullerne” i den negative side. I den proces frigives såkaldte fotoner, som er små lyspartikler og på den måde opstår der lys. Med andre ord så bruger LED strømmen direkte og grundet dens opbygning med bl.a. halvlederen, så igangsætter LED med meget få midler rigtig meget lys
FAQ - Eleftersyn
Et eleftersyn følger med huseftersynsordningen af den simple grund at sælger hæfter for ansvaret for fejl og mangler i op til 10 år efter salg af boligen.
Men med et eleftersyn kan sælger i forbindelse med handlen af boligen, fraskrive sig ansvaret, også selvom der skulle være ulovlige elinstallationer eller lignende.
Et eleftersyn har til formål at give en samlet rapport over boligens synlige elinstallationer. Når vi kommer forbi, vil vi gennemgå alle synlige elinstallation og foretage stikprøvekontrol på dem. Undervejs noterer vi både det der fungerer og er udført i overensstemmelse med gældende lovgivning på det tidspunkt, hvorpå de er blevet udført , men også det der ikke lever op til kravene eller som decideret mangler.
Efter endt gennemgang udarbejdes en såkaldt eleftersynsrapport, der giver et overblik over alle installationer og som udpeger de fejl og mangler der er vigtige at få udbedret.
Eleftersyn må kun udføres af autoriserede installatørvirksomheder, der har den nødvendige uddannelse til at kunne vurdere de elektriske installationer og bedømme om de udført i overensstemmelse med gældende lovgivning på det tidspunkt, hvorpå de er blevet udført.
Et eleftersyn er, sammen med en tilstandsrapport, en del af huseftersynsordningen, hvis hovedformål er at beskytte køber og sælger ifm. køb eller salg af en ejendom. Ved et eleftersyn gennemgås bl.a. ejendommens elinstallationer for at se om de er lovlige og om de fungerer eller trænger til udskiftning. Ved gennemgangen af husets elinstallationer udføres en såkaldt elinstallationsrapport, hvori hele gennemgangen af ejendommen er skrevet ned.
FAQ - Solceller
Antallet af solceller, der kræves for en gennemsnitlig husstand, afhænger af flere faktorer, herunder den gennemsnitlige daglige elforbrug, solcellernes effektivitet, den tilgængelige plads til installation af solpaneler og det ønskede niveau af uafhængighed fra det lokale elnet.
For at estimere det nødvendige antal solceller, kan du følge disse trin:
- Bestem dit elforbrug: Start med at analysere din husstands årlige elforbrug i kilowatt-timer (kWh). Du kan finde denne information på din elregning eller ved at kontakte dit elnetselskab.
- Estimer solcelleeffektiviteten: Typiske solcellesystemer har en effektivitet på omkring 15-20%. Det betyder, at en solcellepanel på 1 kW (1.000 watt) kan producere mellem 1.500 og 2.000 kWh elektricitet om året under optimale forhold.
- Beregn det nødvendige systemstørrelse: Del dit årlige elforbrug med den forventede årlige produktion pr. kW solceller for at bestemme, hvor mange kW solcellekapacitet du har brug for. For eksempel, hvis din husstand forbruger 10.000 kWh om året, og solcellepanelerne har en forventet produktion på 1.750 kWh/kW om året, så vil du bruge ca. 5,7 kW solcellekapacitet.
- Bestem antallet af solceller: Antallet af solceller, der kræves, vil afhænge af solcellepanelernes individuelle effekt (typisk målt i watt), da det vil variere baseret på paneltype og producent. For eksempel, hvis du bruger solcellepaneler med en effekt på 300 watt hver, så vil du bruge cirka 19 solcellepaneler (5.700 kW / 300 watt = 19 solcellepaneler).
Husk at disse tal er omtrentlige, og det anbefales altid at konsultere en professionel solenergiinstallatør for at få en mere præcis vurdering af det nødvendige antal solceller baseret på dine specifikke behov og din boligs placering.
Mængden af strøm, som solceller producerer om dagen, kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder solens intensitet, solcellernes effektivitet, deres placering og orientering, vejrforhold og eventuelle skyggeforhold.
Generelt kan solcelleanlæg på et typisk hus i et solrigt område producere et sted mellem 3 og 5 kWh (kilowatt-timer) energi om dagen pr. installeret kilowatt (kW) solcellekapacitet.
For eksempel, hvis du har et solcelleanlæg med en kapacitet på 5 kW, kan det i gennemsnit producere mellem 15 og 25 kWh energi om dagen under optimale forhold.
Det er vigtigt at bemærke, at disse tal er omtrentlige og kan variere afhængigt af de specifikke forhold for din solcelleinstallation og din geografiske placering. Yderligere faktorer som årstid, skydække og installationens hældning og orientering kan også påvirke den daglige strømproduktion.
Solceller og solfangere er begge teknologier, der udnytter solenergi, men de gør det på forskellige måder og har forskellige anvendelser:
- Solceller:
- Solceller, også kendt som fotovoltaiske (PV) celler, omdanner direkte sollys til elektricitet ved hjælp af fotovoltaisk effekt.
- Solceller består normalt af siliciumkrystaller, der genererer elektricitet, når solens lys rammer dem.
- Den producerede elektricitet kan bruges til at drive elektriske apparater, belysning, opvarmning og mere, hvilket gør solceller velegnede til at generere elektricitet til boliger, virksomheder og elnettet.
- Solfangere:
- Solfangere bruger solens varme til at opvarme vand eller luft og generere termisk energi.
- Solfangere består normalt af en absorberende overflade, der opvarmes af solens stråler, og en varmeoverføringsvæske (f.eks. vand eller glycol), der cirkulerer gennem absorberen og transporterer den genererede varme til et varmelager eller direkte til brugsstedet.
- Den genererede varme fra solfangere kan bruges til opvarmning af vand til husholdningsbrug, rumopvarmning, opvarmning af swimmingpools og endda til procesvarme i industrien.
I sammenfatning er den primære forskel mellem solceller og solfangere den type energi, de producerer: Solceller genererer elektricitet, mens solfangere producerer termisk energi til opvarmning. Begge teknologier er værdifulde for at udnytte solenergiressourcerne og kan bruges sammen eller separat afhængigt af de specifikke behov og anvendelser.
Det bedste sted at placere solceller afhænger af flere faktorer, herunder din geografiske placering, tagets orientering og hældning, eventuelle skyggeforhold, og din budget- og energibehov. Her er nogle generelle retningslinjer:
- Orientering: Ideelt set bør solcellerne placeres mod syd (i den nordlige halvkugle) eller mod nord (i den sydlige halvkugle), da dette maksimerer solens eksponering på panelerne over dagen. Men solceller kan også være effektive, selvom de vender mod øst eller vest, afhængigt af dine behov og tilgængelige installationsoptioner.
- Hældning: Den optimale hældning af solceller afhænger af din breddegrad. Generelt set anbefales det at placere solcellerne med en hældning svarende til din breddegrad, men justeringer kan foretages baseret på lokale forhold og energibehov.
- Skyggeforhold: Undgå skygge så meget som muligt på solcellepanelerne, da selv en lille mængde skygge kan reducere deres effektivitet betydeligt. Tjek omkringliggende træer, bygninger eller andre forhindringer, der kan skygge solcellepanelerne i løbet af dagen.
- Installation: Solcellerne kan installeres på taget, på jorden som solpaneler eller integreres i bygningsmaterialer som soltegl eller solcelleruder. Valget af installationsmetode afhænger af din plads, æstetiske præferencer og budget.
- Lokale restriktioner og tilladelser: Husk at tjekke lokale bygningsregler, tilladelser og eventuelle HOA-regler (Homeowner Association), der kan påvirke placeringen og installationen af solceller på dit hjem.
Det er altid en god idé at konsultere en professionel solenergiinstallatør for at få skræddersyet rådgivning baseret på din specifikke situation og behov. De kan hjælpe med at vurdere den bedste placering og konfiguration af solceller for maksimal ydeevne og energiproduktion.
Prisen på et 10 kWh batteri til solceller kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder mærke, kvalitet, teknologi, garantilængde og andre funktioner. Men for at give et groft estimat, kan prisen på et 10 kWh batteri til solceller ligge et sted mellem 30.000 kr. og 90.000 kr.
Den faktiske pris kan være lavere eller højere end dette interval afhængigt af markedet, tilbud og efterspørgsel, samt eventuelle tilskudsprogrammer eller incitamenter, der kan være tilgængelige på dit sted.
Det er vigtigt at shoppe rundt og indhente tilbud fra forskellige leverandører for at få den bedste pris og kvalitet, der passer til dine behov og budget. Derudover kan det være en god idé at overveje langsigtet værdi og pålidelighed, når du vælger et batteri til solceller, da det kan være en vigtig komponent i din solenergiinstallation i mange år fremover.
Den optimale retning for at orientere solceller afhænger af den geografiske placering, hvor solcellerne er installeret, samt de lokale klimatiske forhold og elproduktionsbehov. Generelt set er den mest hensigtsmæssige retning for solcellepaneler at vende mod syd (i den nordlige halvkugle) eller mod nord (i den sydlige halvkugle), da dette maksimerer mængden af sollys, som panelerne modtager over dagen.
For eksempel, hvis du er i Danmark (på den nordlige halvkugle), ville ideelt set solcellepanelerne skulle vende mod syd for at få mest muligt sollys og dermed maksimere strømproduktionen. Dog kan solcellepaneler også være effektive, selvom de vender mod øst eller vest, afhængigt af dine specifikke behov og de tilgængelige installationsmuligheder.
Det er vigtigt at bemærke, at selvom den optimale retning er mod syd (i den nordlige halvkugle), kan solceller stadig være effektive ved at vende mod andre retninger, især hvis der ikke er nogen mulighed for at installere dem mod syd. Justeringen af solcellepanelernes hældning og orientering bør overvejes nøje for at maksimere deres ydeevne og strømproduktion baseret på lokale forhold. En professionel solenergiinstallatør kan hjælpe med at bestemme den bedste orientering og hældning for dine solceller baseret på din specifikke placering og behov.
Solceller blev opfundet i midten af det 20. århundrede. Den første moderne solcelle blev opfundet af forskerne Bell Laboratories i 1954. Denne solcelle, også kendt som en “krystallinsk silicium solcelle”, blev skabt af forskerne Daryl Chapin, Calvin Fuller og Gerald Pearson. Den var baseret på anvendelse af silicium og producerede elektricitet ved at konvertere sollys direkte til elektricitet via fotovoltaisk effekt.
Denne opfindelse markerede begyndelsen på den kommercielle udnyttelse af solenergi til at generere elektricitet og har siden været fundamentet for udviklingen af moderne solcelleteknologi. Siden da er der blevet gjort betydelige fremskridt inden for solcelleteknologi, hvilket har ført til mere effektive og omkostningseffektive solcellepaneler, der anvendes bredt i dag over hele verden til at producere vedvarende elektricitet.
En inverter til solceller er en elektronisk enhed, der konverterer den jævnstrøm (DC), som solcellepanelerne producerer, til vekselstrøm (AC), som er den type strøm, der bruges i de fleste hjem og kommercielle elektriske apparater.
Når solen skinner, genererer solcellepanelerne DC-strøm baseret på solens lysintensitet. Denne DC-strøm er imidlertid ikke direkte kompatibel med de fleste elektriske apparater, da de fleste apparater fungerer på AC-strøm. Derfor kræves en inverter til at konvertere den producerede DC-strøm fra solceller til AC-strøm, så den kan bruges i husstanden eller sendes til det elektriske net.
Inverteren til solceller har flere funktioner ud over at konvertere strømmen, herunder overvågning og styring af strømproduktionen samt beskyttelse mod overstrømme og overspændinger. Der findes forskellige typer invertere, herunder nettilsluttede invertere, batteribaserede invertere til solcellelagringssystemer og mikroinvertere, som monteres direkte på hvert solcellepanel. Valget af inverter afhænger af installationens størrelse, anvendelsesformål og krav til ydeevne.
I gennemsnit producerer solceller om vinteren typisk omkring 25-30% mindre strøm sammenlignet med sommermånederne. Dette skyldes de kortere dage, den lavere solvinkel og de potentielle udfordringer med sne og skydække, som kan reducere solcellernes effektivitet.
Dog kan denne procentvise reduktion variere betydeligt afhængigt af geografisk beliggenhed. I områder tættere på polerne vil vinteren generelt være mere ekstrem, hvilket resulterer i endnu lavere solenergiindsamling. I mere tempererede områder kan effektivitetsreduktionen være mindre mærkbar.
Det er vigtigt at huske, at selvom solceller producerer mindre strøm om vinteren, kan de stadig være en værdifuld kilde til vedvarende energi og kan supplere strøm fra andre kilder, når solen skinner. Tilpasninger som optimal placering, hældning og rengøring af solcellepanelerne kan også hjælpe med at maksimere deres ydeevne i vintermånederne.
FAQ - Ladestander til elbil
Vi bliver efterhånden flere og flere, der vælger at anskaffe sig en elbil. Og selvom der også kommer flere ladestationer til, så kan vi stadig risikere at de alle er optagede.
For at undgå at laderne er optagede for længe, så vil vi råde dig og alle andre til, at lade bilen op til det behov du har og derefter gøre plads til andre.
På den måde hjælper vi hinanden som stolte og medmenneskelige elbilejere 😉
Hvis du kører de samme strækninger, så vil du formentlig hurtigt lære de ladestandere på og i nærheden af den strækning at kende. Men begiver du dig ud på nye ruter, så kan det være svært at vide, hvor du kan få ladet din bil op.
Her foreslår vi at du finder en hjemmeside eller downloader en app, som f.eks. Plugshare, der kan udpege de ladestationer du har på din rute.
En elbil er lidt noget andet end en benzin- og dieselbil, bl.a. fordi den kører på strøm og skal lades op fremfor tankes op. Og du kan, alt efter biltyper og bilmodeller, opleve stor forskel på, hvordan de kører, hvor langt de kører osv.
Så uanset, om du vælger en bil der kører på benzin, diesel, el eller en blanding af disse, handler det om at lære bilen at kende. At blive bekendt med, hvor langt den kører med din kørestil og ud fra de strækninger du typisk kører, hvor hurtig den er i optræk osv.
Det er især vigtigt at være opmærksom på, hvordan din elbil reagerer på din kørestil samt vind og vejr, fordi du skal kunne nå at finde en ladestander i nærheden. Her kan du bl.a. gøre brug af Plugshares hjemmeside eller app, der, ud fra din placering, kan finde offentligt tilgængelige ladestandere tættest på dig.
Det kan være svært at komme med et helt konkret svar på, hvad det koster at lade en elbil op, fordi det afhænger meget af:
- Om du lader ude eller hjemme
- Om du køber eller leaser en ladestander
- Om du har abonnement på strøm eller ej
- Hvilken strømleverandør du har
Men du kan dog få lidt hjælp hos FDM, der har foretaget beregninger på, hvad det kan koste at lade en elbil op, og det ud fra forskellige faktorer såsom antal kørte kilometer og lademuligheder. Vi vil derfor på det kraftigste anbefale dig, at gøre brug af FDM’s hjemmeside og beregner.
Elbiler er, som almindelige benzin- og dieselbiler, forskellige, hvad angår rækkevidder.
Udover det, så afhænger det også meget af, hvordan og hvor du kører bilen. Bykørsel tærer f.eks. ikke så meget på strømmen i bilen, sammenlignet med motorvejskørsel, hvor hastighederne er højere og mere krævende.
Det er derfor svært at svare konkret på, hvor langt en elbil kan køre på én opladning.
Vi anbefaler derfor altid at tænke over, hvad dit kørselsmønster er, og ud fra det beslutte dig for, hvilket behov du har.
FDM har dog gjort sig en del i at teste alle de nyeste elbiler og bl.a. målt, hvor langt de kan køre på en opladning ved kørsel på motorvej. Det kan være en rigtig god indikator for, hvilken bil du skal vælge. Du finder testresultaterne her.
Hvis du pludselig står i den situation at måtte lade din elbil op når du er på farten, så har du flere muligheder for det. Du kan nemlig lade din bil op fra alle ladestandere du finder offentligt tilgængelige, såsom f.eks. ved supermarkeder, sygehuse, storcentre osv.
Du har også mulighed for at downloade app’en Plugshare, der kan hjælpe dig med at finde ladestandere nær dig.
Nødkablet, også kaldet mormorkablet er, som navnet indikerer, en nødløsning til andre og bedre ladeløsninger. Du får i købet af en elbil, typisk et nødkabel med, men både vi og Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, ikke at overbelaste dine stikkontakter derhjemme med mere end 6 A (Ampere), da de simpelthen ikke er lavet til så høje belastninger over længere tid.
Derfor foreslår vi at du får installeret en ladestander hjemme, eller bruger dem du finder i bybilledet. Disse er desuden også meget hurtigere til at lade din elbil op, end nødkablet.
Det kan være svært at vurdere, hvilken ladeløsning der passer bedst til dig og dine behov.
- Skal jeg købe min egen?
- Skal jeg leje én igennem en udbyder?
- Har jeg muligheden for udelukkende at lade ved offentlige ladestandere?
Det kan vi ikke svare på, uden at have snakket med dig. Men du har muligheden for at gøre dig meget klogere hjemmefra, for FDM har foretaget beregninger på, hvad der ville være den bedste og økonomisk smarteste løsning ud fra forskellige faktorer. Der bliver bl.a. taget højde for, hvor meget du kører om året og om du vil have en ladestander hjemme eller kun vil lade ude.
Vi vil på det kraftigste anbefale dig at læse mere, og prøve at regne lidt på dine egne muligheder, inde på FDM’s hjemmeside
FAQ - Brandsikring
AVS står for Automatisk Vand Slukning og har til formål at kontrollere eller helt slukke en brand vha. vand. I tilfælde af brand og, med det, højere temperaturer, reagerer detektorer forbundet til sprinkleranlægget og igangsætter slukningsarbejdet. Det er ikke hele anlægget der går i gang, men derimod kun de sprinklere der er direkte påvirkede af varmen. Et AVS-anlæg er, sammen med andre elektriske brandinstallationer såsom ABDL, ABA og AVA, et effektivt redskab til mindskning af brandudvikling og til beskyttelse af alle involverede parter. AVS-anlæg kan meget vel indgå i et overordnet ABA-system, så man på den måde er sikret en endnu bedre løsning, hvis uheldet er ude.
ABDL står for Automatisk Brand Dørs Lukning og har til formål at lukke alle ind- og udgangsdøre i tilfælde af røg- og/eller brandudvikling. Et ABDL-anlæg består typisk af en røgdetektor, dørlukkere og elektromagneter. Røgdetektoren reagerer når den opfanger røg, alt imens dørlukkere og elektromagneter sørger for at dørene lukkes og forbliver lukkede indtil faren er ovre. Med et ABDL-anlæg kan man mindske risikoen for spredning af branden og dermed opretholde så meget kontrol over branden, som muligt. Samtidig kan det have den fordel at mindske omkostningerne forbundet med en eventuel renovering eller genopbygning. ABDL-anlæg skal bruges til at styre alle slags døre, uanset om der er tale om dobbeltdøre, skydedøre, porte eller helt almindelige døre.
AVA står for Automatisk Varslings Anlæg og har til formål at varsle bygningen i tilfælde af brand, terror eller lignende faresituationer. En alarmtone med talevarsling, der kommer ud af højtalere, vil alarmere alle i bygningen om branden og bede dem om at forlade bygningen gennem bygningens ind-, ud- og nødudgange. AVA er typisk forbundet til et ABA-anlæg, og sikrer dermed endnu større sikkerhed for alle involverede, samtidig med at effektivisere brandslukningsarbejdet.
ABV står for Automatisk Brand Ventilation og et ABV-anlæg har til formål at lede røg og/eller brand ud af bygningen. Vinduer, lemmer og andre åbninger i tag eller højt i facaden vil blive åbnet, så røg ledes ud af bygningen. På den måde mindskes risikoen for:
- Røgforgiftning
- Brandudvikling til andre dele af bygningen eller område omkring
- Forstyrret sigtbarhed for ofre samt redningsberedskab
Både ABA-anlæg og brandalarmer har den funktion at alarmere i tilfælde af brand. Dog har et ABAanlæg langt flere muligheder for at blive tilpasset det pågældende miljø som anlægget placeres i. Det er bl.a. muligt at indstille anlægget til at være særligt opmærksom på enten røg eller højere temperaturer ved brandudvikling. Udover det så kommer et ABA-anlæg også med en lang række automatiske funktioner, der kan optimere sikkerheden og mindske større skader. Vores anlæg giver dig bl.a. mulighed for at
- Stoppe ventilationsanlæg eller andre elinstallationer
- Aktivere et tilkoblet ABDL-system (Automatisk BrandDørsLukning), der styrer lukning af ind- og udgange
- Aktivere sprinklersystem
- Aktivere et tilkoblet AVA-system (Automatisk VarslingsAnlæg), der i form af en alarmtone med talevarsling,
- Sænke iltniveau i udsatte rum og mindske risikoen for brandspredning o Alarmere redningsberedskabet med information om, hvor branden er opstået
ABA står for Automatisk Brand Alarmering, og med et ABA-anlæg får du et automatisk brandalarmeringsanlæg, der registrerer en opstået brand så tidligt som muligt. Anlægget har detektorer der opfanger når røg opstår eller temperaturer skifter, og udsender signal direkte tilbage til anlægget. Dette sørger for at alarmere bygningen og redningsberedskabet. Med et ABA-anlæg har du og redningsberedskabet langt bedre muligheder for at reagere hurtigt og mindske brandens spredning og andre skader.
FAQ - Sikring
TVO står for TV-Overvågning og har til formål at overvåge særligt udvalgte områder. Overvågning kan ske i form af billeder og/eller video og kan være en god sikkerhed for dig som privatperson, arbejdsgiver, medarbejder ol. TVO-anlæg har den fordel at kunne være aktive konstant, men kan også indstilles til kun at være aktive i et specifikt tidsrum.
En anden fordel ved et TVO-anlæg er at det kan fungere som eneste sikringsløsning, men kan også nemt kobles til andre systemer, så man har flere sikringsløsninger samlet i ét og samme system. Vigtigt er det at være opmærksom på IT-sikkerhed og GDPR-regler, når du har at gøre med et overvågningssystem.
ADK står for Adgangs Kontrol Anlæg og har til formål at overvåge og kontrollere ejendommens indgangspartier som f.eks.
- Hovedindgang
- Port ind til et lager eller garage
- Dør ind til kemikalierum, IT-rum, depot mm.
- Elevatorer
- Hegn
Med et ADK-anlæg har du muligheden for at have kontrol over, hvem der skal have adgang til de pågældende ejendomme og/eller rum. ADK-anlæg kommer med mange forskellige løsninger, når det kommer til, hvilken form for kontrol, anlægget skal køre med.
Det kan være i form af adgangskort, adgangskode eller adgangsbrik eller en blanding af disse, og her vil vi lave en vurdering ud fra bl.a. ejendommens størrelse og hvilke behov der er når det kommer til sikring. Udover det er det i dag oftest muligt at tilbyde ADK-systemer til enkelte døre, en hel bygning, flere bygninger osv
Tågen udgør ingen fare for hverken mennesker, dyr eller inventar. Den sørger blot for at besværliggøre indbrudstyvenes færden i ejendommen, så både du og dine ejendele er sikre.
Et tågesikringsanlæg har til formål at forhindre eller besværliggøre indbrudstyves navigering i en ejendom. I tilfælde af indbrud eller røveri igangsættes tågesikringsanlægget enten automatisk i form af tyverialarmen, bevægelsessensorer eller ved manuelt tryk på en knap. En tæt tåge vil fylde lokalet og gøre det langt mere besværligt for indbrudstyve at navigere i ejendommen. På den måde kan man nedsætte indbrudstyvenes hastighed, bremse eller stoppe deres færden i ejendommen, hvilket øger chancen for at fange gerningsmændene.
AIA står for Automatisk Indbruds Alarm og er din sikkerhed mod indbrud eller anden indtrængen. Anlægget består basalt set af en central og nogle detektorer der typisk spredes rundt på ejendommens udsatte områder. Disse kan variere, og derfor vil vi altid gerne rådgive dig til, hvor du vil have mest gavn af at placere dine detektorer. Detektorerne kan reagere på forskellige faktorer, herunder bl.a. vibration, bevægelse, tryk, vægt mm.)
I tilfælde af indbrud vil AIA-anlægget alarmere den pågældende kontrol- og vagtcentral, der herefter kan tage fat på ejere, politi og andre relevante personer. Med et AIA-anlæg er du sikret i langt højere grad mod indbrud, og du vil kunne føle dig mere sikker i din ejendom.
Det er dog vigtigt at huske på, at AIA-anlægget ikke har helt samme effektivitet, hvis ikke ejendommens døre, vinduer, låse osv. er i orden. Med slidte døre, manglende låse eller lignende højner du risikoen for indbrud og gør også situationen en tand nemmere for indbrudstyve.