Ofte stillede spørgsmål:
Har du spørgsmål til varmepumper, ventilation, solceller eller lignende? Så tag et kig på nedenstående spørgsmål og svar og se om du kan finde svar på dine spørgsmål.
Skulle der være noget mere specifikt, som vi ikke har dækket, så tag endelig fat i os via vores kontaktformular.
EER-værdi står for ”Energy Efficient Ratio” og angiver forholdet mellem den strøm du bruger og den mængde køling du får ud af din luft-til-luft varmepumpe med klimakøl. Jo højere EER-værdi, des mere effektiv er klimakølen i din varmepumpe.
EER-værdi giver et øjebliksbillede af, hvor effektiv varmepumpen er, fordi den er baseret på en enkelt prøvning ved en bestemt temperatur. For en mere præcis information om din luft-til-luft varmepumpe, kan man se på anlæggets SEER-værdi, der tager højde for effektiviteten over et helt år og for de mange forskellige temperatur-, vind- og vejrforskelle vi har i Danmark.
Eksempel: En luft-til-vand varmepumpe kan have en EER-værdi på 4 når temperaturen udenfor er 4°C. Men skifter temperaturen, så kan EER-værdien ændre sig.
SCOP-værdi står for ”Seasonal Coefficient Of Performance” og angiver, ligesom COP-værdien, forholdet mellem den strøm du bruger og den varme du får. Forskellen ligger dog i, at SCOP-værdien giver en langt bedre indikation af varmepumpens effektivitet fordi den
- Er baseret på flere prøvninger fordelt over hele året
- Er baseret på langt flere beregninger
- Tager højde for temperaturskift og generelle forandringer i vind, vejr og årstider For SCOP-værdien gælder også at jo højere tal varmepumpen har, des mere effektiv er den.
- Eksempel: En luft-til-luft varmepumpe kan have en SCOP-værdi på 4, hvilket betyder at varmepumpen i gennemsnit leverer 4 gange så meget energi end den elektriske energi den bruger.
COP står for ”Coefficient Of Performance” og angiver forholdet mellem den strøm du bruger og den varme du får. Jo højere COP-værdi, des mere effektiv er varmepumpen.
COP-værdien er en god guide til at få en idé om varmepumpens effektivitet, men er samtidig også afhængig af at temperaturen er den samme. Den tager med andre ord ikke højde for, at temperaturerne og årstiderne skifter. Her er SCOP-værdien en nyere og mere præcis effektivitetsmåling.
Selvom både COP og SCOP har samme fundament, så viser SCOP årsmiddelberegninger, alt imens COP kun giver et øjebliksbillede.
Eksempel:En luft-til-vand varmepumpe kan have en COP-værdi på 4 når temperaturen udenfor er 4°C og vandet har en fremløbstemperatur på 36°C. Men skifter temperaturen, så kan COP-værdien ændre sig.
Ja, vi hjælper dig gerne med at bortskaffe det gamle fyr. Vi tager et minimum for at tage det med, og du sparer dermed en masse tid og energi på selv at skulle komme af med det.
Nej. Det er desværre ikke muligt at montere din varmepumpe selv, da det er et lovkrav at varmepumper skal installeres af KMO-certificerede montører. Vi kan dog trøste dig med, at vi både kan fjerne din gamle varmekilde, montere din nye varmepumpe OG yde dig en fantastisk service med smil på læben og højt humør. Du får dermed lidt mere for pengene, og sparer samtidig din egen tid og energi.
En luft-til-luft varmepumpe kan typisk installeres på nogle timer, alt efter forholdene. En luft-til-vand varmepumpe kræver lidt mere, da vores montører skal grave rør ned til brugsvandet. Her tager installationen oftest kun 1-2 dage.
Vi går aldrig ned på kvaliteten og den gode service, men vi bestræber os altid på at udføre vores arbejde så hurtigt som muligt – selvom vi gerne ville blive lidt længere
Vi sælger mange varmepumper til sommerhus- og kolonihaveejere, fordi varmepumper er en billig og effektiv måde at holde dit fritidshjem varmt og/eller koldt når du er der. Samtidig kan du med 8/10 grader funktionen indstille varmepumpen til at varme op til enten 8 eller 10 grader og dermed holde huset tilpas varmt så du slipper for dårlig lugt, frosne rør osv. når huset står tomt.
Ja. Vores varmepumper kan godt alene stå for opvarmningen af huset op om vinteren. Det vigtigste er at monteringen af varmepumpen er lavet korrekt – og det sørger vi naturligvis for at den er.
Spørgsmålet om du kan varme hele huset op med kun 1 varmepumpe afhænger i høj grad af, hvordan dit hus er indrettet. Er huset stort eller har det mange forskudte rum, flere etager og lignende, så kan det være nødvendigt med flere varmepumper eller blot en større varmepumpe.
Er du i tvivl om, hvorvidt varmepumpen bliver for stor til dit hus, så anbefaler vi oftest at gå med en lidt større varmepumpe fremfor at vælge én der er for lille. En varmepumpe der er lidt for stor til huset har den fordel, at den kører mindre, fordi den har færre kvadratmeter at skulle varme op. Samtidig har de fleste af vores større varmepumper en højere SCOP-værdi, og vil derfor bruge mindre strøm og dermed give dig en betydelig besparelse. Vores varmepumper varierer i størrelse, styrke, SCOP-værdi osv. så vi kan sagtens finde en løsning der passer til dig og dit hus. Dette gælder dog kun for luft-til-luft varmepumper, da du ved luft-til-vand varmepumper kun vil have behov for 1.
Alle vores varmepumper er produceret så de afgiver mindst mulig støj. De højeste lyde på varmepumperne kommer fra dens udedel, hvorfor vi altid anbefaler at man gør sig nogle tanker om, hvor udedelen placeres. F.eks. fraråder vi at udedelen står for tæt på nabogrunden(e) eller soveværelsesvinduet. Støj er forskelligt fra person til person, hvilket er præcis hvorfor vi giver den slags anbefalinger med på vejen.
Jo koldere det er udenfor, des større er risikoen for sne og is. Begge dele kan lægge sig på bagsiden af udedelen, dvs. på selve ventilatoren. Når det sker, er varmepumpen programmeret til at afrime, så du undgår at der samler sig store mængder sne og is på ventilatoren, der kan ende med at stoppe det naturlige flow i varmepumpen. Når varmepumpens udedel afrimer, så vil dens indedel for en kort periode stoppe, men så snart sneen og isen er fjernet, så vil varmepumpen komme op og køre helt normalt igen.
8/15 graders funktion er de fleste af vores luft-til-luft varmepumper udstyret med. Funktionen gør det muligt at indstille varmepumpen til at varme op til enten 8 eller 15 grader og dermed holde huset tilpas varmt så du slipper for dårlig lugt, frosne rør osv. Vi oplever særligt stor succes med funktionen hos vores mange sommerhus- og kolonihavekunder, der i løbet af vinteren kan vedligeholde deres ejendomme uden at være fysisk til stede.
Ja, ved luft-til-luft varmepumper får du i selve prisen adgang til en meget nem og brugervenlig app. Ved en luft-til-vand varmepumpe følger app’en ikke med i prisen. Denne kan dog meget nemt tilkøbes, så du også her får muligheden for bl.a.
- At slå varmepumpen til/fra når du ikke er hjemme
- At regulere varmen i huset, når du ikke er hjemme.
Vi sørger naturligvis for, at du får en god introduktion til app’en, så du ved, hvordan den virker.
Der er ikke meget du behøver at gøre for at din varmepumpe kører som den skal. Skulle der være behov for f.eks. at justere trykket på pumpen, eller hvis du er i tvivl om rensningen af filteret, så sørger vi for at du får en manual med, når vi monterer din varmepumpe, så du altid har hjælpen lige ved hånden. Vi har også samlet en række typiske fejlmeldinger, så du også nemt kan rette dem selv når du står med din varmepumpe. Find fejlmeldingerne her
Ja, du kan justere varmen op og ned lige så ofte du vil og har brug for. Når vi kommer ud og monterer din varmepumpe, vil vi gennemgå alt med dig, herunder hvordan du ændrer temperaturen på din varmepumpe. Vi sørger for, at du ikke er i tvivl om, hvordan du kan justere på varmen – fordi vi kan!
Alle vores varmepumper indeholder kølemiddel, hvoraf de fleste bruger det populære og mere miljøvenlige R32 kølemiddel. Kølemidlet er én af de afgørende elementer i varmepumpen, da det er den der sørger for at varmen fra udeluften transporteres fra fordamperen (udedelen) og videre til kompressoren. Kølemidlet har den massive fordel, at den kan skifte tilstand når den udsættes for højere og lavere temperaturer. I skiftet fra væske til gas optages energi, alt imens der i skiftet fra gas til væske frigives energi, som er det der giver basis for produktion af varme.
I Danmark er det et lovkrav at få foretaget et serviceeftersyn på sin varmepumpe, hvis denne har mere end 1 kg kølemiddel i sig. Dette skyldes at kølemidlet i vores varmepumper er en gasart, der kræver håndtering af certificerede montører. Udover det så opretholder du producentens garanti når du får foretaget det årlige serviceeftersyn.
Vi anbefaler at rense filteret 1 gang om måneden for at være sikker på at varmepumpen kører optimalt. Holder du din varmepumpe fri for skidt, støv osv., ja så sørger du samtidig for at varmepumpen bliver ved med at bruge et minimum af strøm.
Holdbarheden på mange af vores varmepumper er på over 10-15 år. Det kræver dog at varmepumpen vedligeholdes i form af det årlige serviceeftersyn, som vi kan komme og lave for dig. På den måde kan du også sikre dig, at alt er som det skal være på din varmepumpe.
Varmepumper, om det er en luft-til-luft eller en luft-til-vand varmepumpe, så kræver de meget lidt vedligehold, sammenlignet med andre varmeløsninger som f.eks. et træpille-, olie- eller gasfyr. Udover det årlige serviceeftersyn, som vi kan komme og lave for dig, så kræver varmepumper blot at du holder filtrene rene for at få mest mulig effekt ud af dem.
Hvor meget strøm en varmepumpe bruger er ikke helt så ligetil at svare på, simpelthen fordi vi som mennesker har forskellige præferencer når det kommer til temperaturer. Udover det så afhænger det også af f.eks. hvor godt huset er isoleret og altså, hvor meget modstand varmepumpen møder, når den forsøger at varme huset op, og af hvor koldt der er udenfor. Du kan dog bruge varmepumpens SCOP-værdi som pejlemærke på, hvor meget strøm du bruger. SCOPværdien kan du læse mere om her. (rul ned til spørgsmålet om SCOP-værdi) Generelt har vores varmepumper en høj SCOP-værdi, og du vil derfor opleve en besparelse når du køber en varmepumpe hos os.
En varmepumpe kræver ikke meget plads, og slet ikke sammenlignet med andre varmeløsninger som f.eks. olie- eller gasfyr. Både ude- og indedelen på vores varmepumper er lavet så lille og praktisk som muligt, og kan nemt placeres på af væggen både ude og inde. Vi mener derfor at vores varmepumper er gode løsninger, der ikke optager alt for meget plads i dit hjem.
Placeringen af din varmepumpe afhænger meget af bl.a. hvordan dit hus er indrettet, men i høj grad også af, hvilket rum du opholder dig mest i og vil have varmet op hurtigst. Startende med varmepumpens udedel, gælder følgende:
- Udedelen skal stå ude i det fri og med fri passage til ventilatoren, for at kunne opsamle varmen i luften. Dette er afgørende for varmepumpens virke. Læs mere om, hvordan varmepumper virker på enten ”hvordan virker en luft-til-luft varmepumpe” eller ”hvordan virker en luft-til-vand varmepumpe” (link til den del af hjemmesiden, hvor det står)
- Vi anbefaler at hæve varmepumpens udedel små 10-20 centimeter, for at undgå at der samler sig unødvendigt meget kondensvand under udedelen.
- Udedelen placeres så tæt under indgangshullet til indedelen, som muligt. Indedelen
- Vi anbefaler at placere indedelen på ydermuren ud mod varmepumpens udedel. Det gør vi bl.a. fordi du slipper for at skulle have lagt længere rør imellem varmepumpens inde- og udedel. Udover det så undgår du også at skulle have en pumpe til at fjerne kondensvand fra indedelen, hvis du har en varmepumpe med klimakøl, som du bruger om sommeren.
Andre tanker du skal gøre dig er, hvilket rum du opholder dig mest i og dermed vil have varmet op hurtigst. Eksempelvis monterer vi mange varmepumper i husets køkken/alrum eller stue, da de ofte er de største og mest brugte rum.
Hvor stor din varmepumpe skal være afhænger af flere faktorer, herunder bl.a.
- Husets størrelse
- Husets indretning
- Hvor god isoleringen er
- Hvor mange beboere der er i huset
- Din præference til indetemperatur
Det er derfor svært at give et konkret svar på spørgsmålet Vi kan dog anbefale at gøre brug af vores energiberegner, der guider dig til, hvad størrelse varmepumpe du skal bruge
En varmepumpe er ikke helt CO2-neutral, da den trods alt bruger elektricitet til varmepumpens kompressor. Sammenligner du dog med en elradiator, et olie- eller gasfyr, så er der stor forskel. En varmepumpe er primært drevet af luft udefra, og bruger kun det minimale af strøm, så du gør dig selv og miljøet en tjeneste ved at skifte til en varmepumpe.
Energitilskud er, som håndværkerfradraget, en støtteordning til dig, der planlægger at igangsætte et energiforbedringsprojekt. Du kan få energitilskud når du køber en luft-til-luft varmepumpe, hvis du køber én af de varmepumper der fremgår af Energistyrelsens varmepumpeliste, og hvis du godkendes til tilskuddet. Vigtigt er det, at projektet har til formål at udnytte mere af jordens naturlige ressourcer og mindre fossile brændstoffer og andre miljøskadelige løsninger. Inde på Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om støtteordningen og også se, om du kan få tilskud til dit projekt.
Vores varmepumper er både tidsmæssigt og økonomisk billige at vedligeholde. Den umiddelbart største og vigtigste udgift er det årlige serviceeftersyn, der typisk koster det samme som et eftersyn på dit olie- eller gasfyr. Udover det er det minimale beløb du kan komme til at skulle bruge på vedligehold.
Ligesom ved spørgsmålet om, hvor meget strøm en varmepumpe bruger, så er det heller ikke helt så enkelt at svare på, hvad en varmepumpe koster i drift. En varmepumpe kører på el ligesom elradiatorer, elvarmeblæsere og lignende gør, Forskellen er dog, at varmepumper også ernæres af den varmeenergi fra jordens naturlige ressourcer. Energien fra disse udnytter varmepumpen i stor stil, hvorfor elforbruget vil være betydeligt lavere.
Det er dog også her vigtigt her at se på varmepumpens SCOP-værdi, husets isolering, udetemperaturen osv. Jo højere SCOP-værdi, des mindre strøm bruger den – men jo dårligere huset er isoleret, des mere strøm skal varmepumpen bruge for at kunne varme huset op. Der er derfor stort potentiale til en god besparelse, hvis man har de rette forudsætninger for en varmepumpeløsning.
At få en teknisk rådgiver ud for at kigge på din nuværende installation koster ikke noget – det hører til det gratis og uforpligtende tilbud. Her vil vores montører bruge deres tid på at kigge på huset, snakke med dig og derfra vurdere behovene. Herefter har du et bedre overblik over dine muligheder, og kan tage stilling til, om du ønsker at indgå et samarbejde med os ed os.
Har jeg et vandbåret varmesystem?
- For at få en luft-til-vand varmepumpe er det vigtigt at dit hus har et vandbåret varmesystem, der kan opvarme centralvarmevandet.
Er der plads til de udvendige og indvendige dele af luft-til-vand varmepumpen?
- Det er vigtigt at se godt efter, om du har den plads der skal til for at både den udvendige og indvendige del af varmepumpen kan være i dit hus.
Er det muligt at placere luft-til-vand varmepumpen væk fra mine naboers lydrækkevidde?
- Vi anbefaler at du tager højde for at den udvendige del af varmepumpen kan placeres så langt fra dine naboer som muligt. Anlægget larmer ikke meget, men vil summe svagt året rundt, og kan støje mere i de kolde måneder.
Hvordan er mit hus isoleret?
- Jo bedre huset er isoleret, desto bedre er varmeløsningen for din økonomi. Isoleringen er dog ingen hindring for anskaffelsen af en varmepumpe, og vi vil naturligvis guide dig til den bedste løsning, så du får mest muligt ud af din nye varmepumpe.
Kan jeg skifte min nuværende varmekilde ud med en luft-til-vand varmepumpe?
- Du kan altid skifte til en luft-til-vand varmepumpe, hvis det er en mulighed for dig. Sidder du med et olie- eller gasfyr, eller har du elvarme, så mener vi uden tvivl at en luft-til-vand varmepumpe kunne være løsningen for dig.
Påtænker du at bruge luft-til-vand varmepumpen som supplerende varmekilde?
- Hvis du har gjort dig tanker om, at bruge luft-til-vand varmepumpen som supplerende varmekilde, så vil vi klart anbefale at du vælger en luft-til-luft varmepumpe. (indsæt muligheden for at kunne gå direkte til luft-til-luft varmepumperne i stedet)
- Vi anbefaler en luft-til-vand varmepumpe som en totalløsning, da pumpen sørger for at sprede varme igennem dine radiatorer, din gulvvarme og til opvarmning af dit brugsvand.
Installationen af et ventilationsanlæg tager typisk 1-2 dage og er dermed hurtigt overstået
Vores ventilationsanlæg larmer meget lidt, da de er udstyret med både filtre og lyddæmpere der alt sammen dæmper lydene fra anlægget. Du vil derfor ikke blive generet af ventilationsanlægget.
Vores ventilationsanlæg kan betjenes enten i form af en trådløs fjernbetjening eller en betjeningsenhed på væggen. Du skal derfor ikke i direkte kontakt med selve anlægget, men kan blot justere på det fra sofaen eller væggen
Hvis du sørger for at udskifte filtrene 3-4 gange årligt, og mindst 1 gang om året får foretaget et eftersyn af anlægget, så kan du meget vel have et ventilationsanlæg der holder ca. 15-20 år
Et ventilationsanlæg kræver ikke meget vedligehold – det er dog vigtigt at huske de gange det så er påkrævet. Først og fremmest er det vigtigt at udskifte filtrene med jævne mellemrum, så de ikke stopper til og overbelaster anlægget. Vi anbefaler at skifte filteret 3-4 gange årligt. Herefter er gennemgang af anlægget ca. 1 gang om året nødvendigt, for at sikre at det kører som det skal. Hvis det ikke gør, kan du hurtigere handle på eventuelle fejl og mangler, og sikre at dit ventilationsanlæg holder længere. Der kan på de enkelte ventilationsanlæg foreligge andre mindre vedligeholdelsesopgaver, som vi altid anbefaler at man lige kigger på.
Hvor meget strøm et ventilationsanlæg bruger, afhænger af flere ting, som bl.a.
- Hvilket anlæg du vælger at købe
- Hvordan og hvor ofte du bruger det
Vi anbefaler at læse på det enkelte ventilationsanlæg, hvad der her står om forventet strømforbrug
Placeringen af dit ventilationsanlæg bestemmer du som oftest selv. Hvor du placerer det, afhænger af, hvorvidt det må være synligt, eller om du foretrækker at det gemmes væk
Varmegenvinding betyder, at varmen i indeluften bruges til opvarmning af den køligere udeluft. Du genanvender med andre ord selve varmeenergien i den luft der suges ud, og bruger den energi til at opvarme den luft der suges ind. På den måde kan du genvinde op til 80-90% af varmen, og bruger dermed meget lidt strøm.
Et ventilationsanlæg med varmegenvinding trækker den indelukkede, varme og fugtige indeluft ud og erstatter den med frisk luft udefra. Den kølige udeluft der er på vej ind i ejendommen, varmes op af den varme indeluft der er på vej ud , og det sker alt sammen i varmeveksleren i anlægget. På den måde genanvendes varmeenergien i udsugningsluften, og er derfor en miljøvenlig måde at få frisket ejendommens indeluft op
Ja, alle huse kan få et ventilationsanlæg.
Jo. Det er noget af det nemmeste at åbne vinduerne i ejendommen og lufte ud på den måde. Det anbefales at man lufter ud 2-3 gange om dagen i omkring 20 minutter, for at få skiftet den varme og fugtige indeluft ud med den friske og rene udeluft. Har du tiden og tålmodigheden til selv at åbne vinduer og sørge for luftudvekslingen, så er et ventilationsanlæg måske ikke så relevant. Dog oplever vi mange, der foretrækker at købe et ventilationsanlæg, fordi man her slipper for det manuelle arbejde og fordi man sikrer sig at der sker en kontinuerlig udskiftning af luften. For allergikere viser det sig også at være en fordel med et ventilationsanlæg, fordi man ved køb af et filter, kan bremse pollen ol. for at komme ind i ejendommen.
Vi forstår godt at det kan lyde skræmmende at skulle have udeluften ind i ejendommen, hvis du lider af f.eks. pollen-, birk- eller græsallergi. Vi oplever dog, at de fleste af vores kunder oplever betydelige forbedringer efter at have installeret et ventilationsanlæg, og det på trods af at indeklimaet indeholder udeluft. Én af grundene til, at vi ikke fraråder dem med allergi at købe et ventilationsanlæg skyldes, at man har mulighed for at tilkøbe et filter, der fjerner bl.a. pollen fra udeluften, så den ikke kommer ind i ejendommen.
Der er flere fordele ved at ventilere din ejendom:
- Du får et godt og sundt indeklima
- Du beskytter dig selv og din ejendom mod bl.a., råd og skimmelsvamp, som opstår ved bl.a. at have et meget fugtigt indeklima
- Du kan forbedre dine allergiske reaktioner
Et eleftersyn er, sammen med en tilstandsrapport, en del af huseftersynsordningen, hvis hovedformål er at beskytte køber og sælger ifm. køb eller salg af en ejendom. Ved et eleftersyn gennemgås bl.a. ejendommens elinstallationer for at se om de er lovlige og om de fungerer eller trænger til udskiftning. Ved gennemgangen af husets elinstallationer udføres en såkaldt elinstallationsrapport, hvori hele gennemgangen af ejendommen er skrevet ned.
Når din LED-pære ikke længere duer, så skal de blot sorteres som elektronik på din lokale genbrugsplads. LED-pærer regnes nemlig for at være elektronik, eftersom der hverken er kviksølv eller andre tungmetaller og de forskellige dele i pæren kan typisk genbruges. På den måde er de også langt mere miljøvenlige, sammenlignet med andre lyskilder.
LED kommer med mange fordele, som bl.a. at belysningen
- Er meget energieffektiv sammenlignet med traditionel belysning
- Kræver meget lidt vedligeholdelse
- Er meget energibesparende – du kan ved køb af LED-pærer spare op til 4-5 gange så meget på dit elforbrug
- Har en meget længere levetid – ved typisk brug på omkring de 1.000 timer årligt, kan du have en pære der holder op til 10-15 år
- Har fuld effekt fra starten af, så du ikke skal vente på at rummet lyses op til det du vil have det til
- Kan ofte reguleres, så du kan dæmpe og hæve lysets styrke ud fra, hvilket behov du har
- Er langt mere miljøvenlig og sikker, idet LED-pærer er fri for kviksølv og andre tungmetaller
- Påvirkes ikke af rystelser, som vi kender det fra f.eks. en glødepære. Den har en tråd siddende i pæren, der kan reagere på rystelserne og endda gå i stykker som følge heraf
I dag kan meget LED dæmpes, da det også er et stigende ønske fra flere og flere at kunne både personliggøre samt modificere hjemmet ud fra egne præferencer, ønsker og behov. Det er dog ikke alle LED-pærer der kan dæmpes, og det kan også ske at du må udskifte din nuværende lysdæmper til én der er tilpasset LED. Det skyldes bl.a. at LED har et meget lavere effektforbrug og en noget anden elektronik end den man kender fra andre lyssystemer.
LED er meget mere miljøvenligt, sammenlignet med andre lyskilder. Den bruger nær så meget energi og så indeholder den hverken kviksølv eller andre tungmetaller, der kan forurene naturen. Udover det er den heller ikke lige så skadelig for miljøet at fremstille, sammenlignet med andre lyskilder.
LED har et lavere strømforbrug og kan spare dig for meget energi. Modsat andre lyskilder som f.eks. glødelampen, der skaber lys vha. varme og på den måde bruger meget energi, så omdanner LED den elektriske energi fra strømmen direkte til lysenergi. Det kan den, fordi LED som lysdiode indeholder en såkaldt halvleder, der består af en negativt ladet og en positivt ladet pol. Den positivt ladede pol indeholder elektroner, og den negativt ladede side mangler elektronerne. Når der sættes strøm til LED så vil elektronerne fra den positive side flytte over til ”hullerne” i den negative side. I den proces frigives såkaldte fotoner, som er små lyspartikler og på den måde opstår der lys. Med andre ord så bruger LED strømmen direkte og grundet dens opbygning med bl.a. halvlederen, så igangsætter LED med meget få midler rigtig meget lys. Hvor meget du så sparer, det afhænger bl.a. af din nuværende lyskilde og dit lysforbrug. Du kan inde på Energistyrelsens hjemmeside bl.a. indtaste, hvilken lyskilde du bruger, hvor længe du bruger det og ud fra de tal, vil den give dig et tal på, hvor meget du sparer ved at skifte til LED. Du finder beregneren her
LED-pærer kan være dyrere i indkøb, sammenlignet med, hvis du købte halogen- eller glødepærer. Det er dog så vigtigt at tænke over, hvor lang levetid en LED-pære typisk har, og hvor meget mindre energi de bruger. Ifølge Energistyrelsen kan du spare ca. 240 kr. om året ved at skifte til en LED-pære, og samtidig så forventes pæren at bruge 4-5 gange mindre energi og holde 8-13 år længere end f.eks. halogenpæren. Du vil derfor over længere tid opleve at dine dyrere LED-pærer bringer mange flere fordele og besparelser med dig.
Når du skal købe LED-pærer, så er det vigtigst for dig at kigge på lumen. Lumen siger noget om styrken på lyset, og jo højere lumen-tal, des stærkere lys. Watt står dog ofte på emballagerne, og det skyldes at Watt beskriver, hvor meget energi det kræver at producere lumen. Du skal derfor først og fremmest vurdere, hvor du skal bruge LED-pæren, og hvor kraftigt eller svagt lyset skal være. Derefter kan du så vælge at kigge på Watt-tallet, hvis du vil holde øje med, hvor energieffektiv din pære er.
LED kommer, ligesom andre typer af lyskilder, med forskellige farvetemperaturer. Farvetemperatur er generelt et udtryk for, hvorvidt vi oplever lys som værende varmt eller koldt. Én af de mest almindelige farvetemperaturer er omkring de 2700 kelvin, hvilket vi også typisk anbefaler vores kunder, og det skyldes det varme og naturlige lys du får. Noget andet vi også typisk foreslår er at gå med en LED-pære på omkring de 3000-4000 kelvin, hvis du skal bruge det til at arbejde. Det skaber et hvidt og fokuseret lys, så du kan føle dig frisk og ikke bliver træt i øjne eller krop. Men hvor mange kelvin din LED skal være på, afhænger uden tvivl af, hvor det skal bruges og hvilke præferencer du selv har.
LED står for Light Emitting Diode, også kaldet lysdiode på dansk, og er en lyskilde præcis som halogen, glødepærer mm. LED fungerer på den måde, at en LED-pære indeholder en såkaldt halvleder, der består af en negativt ladet og en positivt ladet pol. Den positivt ladede pol indeholder elektroner, og den negativt ladede side mangler elektronerne. Når der sættes strøm til LED, så vil elektronerne fra den positive side flytte over til ”hullerne” i den negative side. I den proces frigives såkaldte fotoner, som er små lyspartikler og på den måde opstår der lys. Med andre ord så bruger LED strømmen direkte og grundet dens opbygning med bl.a. halvlederen, så igangsætter LED med meget få midler rigtig meget lys
