Er der forskel på solceller?

Ja. Der er primært 3 typer af solceller, og der er nogle forskelle på dem. Der findes:

• Monokrystallinske solceller
• Polykrystallinske solceller
• Tyndfilmssolceller

Monokrystallinske solceller

Monokrystallinske solceller er kendetegnet ved at have en ensartet enten sort eller grå overflade. En sådan overflade kan opnås, fordi en monokrystallinsk solcelle kun består af 1 krystalstruktur, som peger i den samme retning. Den glatte, ensartede og blanke sorte overflade er, sammen med de monokrystallinske solcellers høje virkningsgrad, nogle af grundene til, hvorfor denne type solceller er de mest eftertragtede. Monokrystallinske solceller er fra udgangspunktet runde i hjørnerne, men vil ofte blive skåret ud i firkanter, når der er behov for et endnu mere effektivt solcelleanlæg. Et solcelleanlæg med monokrystallinske solceller er sammensat af selve cellerne, som monteres på et gitter af metal og pakkes ind i 2 lag glas og/eller plast. I dag monteres mange solceller på en hvid baggrund, fremfor en sort, fordi den hvide farve reflekterer lyset der trænger igennem solcellerne. Solcellerne opfanger alt det de kan fra sollyset, men for at undgå at de bliver for varme, så har man fundet ud af at de skal monteres på en hvid baggrund. Ved at reflektere lyset tilbage, så holdes solcellerne afkølet og solcellerne fungerer mere effektivt. Ud fra mange års test af denne type solceller, vurderes et solcelleanlæg med monokrystallinske solceller at kunne udnytte mellem 15-18% af solens energi og at kunne holde mellem 30-40 år.

Polykrystallinske solceller

Polykrystallinske solceller består, modsat de monokrystallinske, af flere krystaller der kaster lyset i forskellige retninger og skaber en mere dynamisk overflade. Et solcelleanlæg med polykrystallinske solceller kan ofte kendes på cellernes meget blå farve, og formen på disse er firkantede. Hvis man ikke er så vild med den blå farve, så kan denne type af solceller farves om – dog skal man være opmærksom på at det kan gå ud over virkningsgraden. Pga. strukturen på solcellerne, så har de polykrystallinske solceller en lidt lavere virkningsgrad end de monokrystallinske. Til gengæld kan de pakkes tættere sammen, hvilket i sidste ende opvejer den lavere virkningsgrad. Ud fra mange års test af denne type solceller, vurderes et solcelleanlæg med polykrystallinske solceller at kunne udnytte mellem 15-18% af solens energi og at kunne holde mellem 40-50 år.

Tyndfilmssolceller

Tyndfilmssolceller er den nyeste solcelletype på markedet og er lavet af tyndfilm, som vi også kender fra mange lommeregnere og tonede ruder. Tyndfilmssolceller kendetegnes typisk ved deres meget ensartede udseende og næsten matsorte farve, der modsat de mono- og polykrystallinske solceller ikke giver genskin. Denne type solcelle har den fordel, at den fungerer lidt bedre når vejret er gråt og overskuet, og samtidig så tåler de bedre varme end både de mono- og polykrystallinske solceller gør. Udover det så er de typisk også lidt billigere, og så belaster produktionen af tyndfilmssolceller miljøet lidt mindre. Til gengæld har solcelleanlæg med tyndfilmssolceller ikke helt så stor effekt og virkningsgrad som anlæg med enten mono- eller polykrystallinske solceller. Ud fra test af denne type solceller, vurderes et solcelleanlæg med tyndfilmssolceller at kunne udnytte mellem 14-16% af solens energi, og at kunne holde ca. 25 år