Hvor kan jeg placere mit solcelleanlæg?

En solcelle er bygget op af 7 “lag”. Fra øverste lag til nederste:

1. Anti-refleksivt glas
2. Et lag EVA-film
3. Siliciumceller
4. Et lag EVA-film
5. En bagplade
6. En junction-box dvs. en boks til elektriske forbindelser
7. En aluminiumsramme

Ja. Der er primært 3 typer af solceller, og der er nogle forskelle på dem. Der findes:

• Monokrystallinske solceller
• Polykrystallinske solceller
• Tyndfilmssolceller

Monokrystallinske solceller

Monokrystallinske solceller er kendetegnet ved at have en ensartet enten sort eller grå overflade. En sådan overflade kan opnås, fordi en monokrystallinsk solcelle kun består af 1 krystalstruktur, som peger i den samme retning. Den glatte, ensartede og blanke sorte overflade er, sammen med de monokrystallinske solcellers høje virkningsgrad, nogle af grundene til, hvorfor denne type solceller er de mest eftertragtede. Monokrystallinske solceller er fra udgangspunktet runde i hjørnerne, men vil ofte blive skåret ud i firkanter, når der er behov for et endnu mere effektivt solcelleanlæg. Et solcelleanlæg med monokrystallinske solceller er sammensat af selve cellerne, som monteres på et gitter af metal og pakkes ind i 2 lag glas og/eller plast. I dag monteres mange solceller på en hvid baggrund, fremfor en sort, fordi den hvide farve reflekterer lyset der trænger igennem solcellerne. Solcellerne opfanger alt det de kan fra sollyset, men for at undgå at de bliver for varme, så har man fundet ud af at de skal monteres på en hvid baggrund. Ved at reflektere lyset tilbage, så holdes solcellerne afkølet og solcellerne fungerer mere effektivt. Ud fra mange års test af denne type solceller, vurderes et solcelleanlæg med monokrystallinske solceller at kunne udnytte mellem 15-18% af solens energi og at kunne holde mellem 30-40 år.

Polykrystallinske solceller

Polykrystallinske solceller består, modsat de monokrystallinske, af flere krystaller der kaster lyset i forskellige retninger og skaber en mere dynamisk overflade. Et solcelleanlæg med polykrystallinske solceller kan ofte kendes på cellernes meget blå farve, og formen på disse er firkantede. Hvis man ikke er så vild med den blå farve, så kan denne type af solceller farves om – dog skal man være opmærksom på at det kan gå ud over virkningsgraden. Pga. strukturen på solcellerne, så har de polykrystallinske solceller en lidt lavere virkningsgrad end de monokrystallinske. Til gengæld kan de pakkes tættere sammen, hvilket i sidste ende opvejer den lavere virkningsgrad. Ud fra mange års test af denne type solceller, vurderes et solcelleanlæg med polykrystallinske solceller at kunne udnytte mellem 15-18% af solens energi og at kunne holde mellem 40-50 år.

Tyndfilmssolceller

Tyndfilmssolceller er den nyeste solcelletype på markedet og er lavet af tyndfilm, som vi også kender fra mange lommeregnere og tonede ruder. Tyndfilmssolceller kendetegnes typisk ved deres meget ensartede udseende og næsten matsorte farve, der modsat de mono- og polykrystallinske solceller ikke giver genskin. Denne type solcelle har den fordel, at den fungerer lidt bedre når vejret er gråt og overskuet, og samtidig så tåler de bedre varme end både de mono- og polykrystallinske solceller gør. Udover det så er de typisk også lidt billigere, og så belaster produktionen af tyndfilmssolceller miljøet lidt mindre. Til gengæld har solcelleanlæg med tyndfilmssolceller ikke helt så stor effekt og virkningsgrad som anlæg med enten mono- eller polykrystallinske solceller. Ud fra test af denne type solceller, vurderes et solcelleanlæg med tyndfilmssolceller at kunne udnytte mellem 14-16% af solens energi, og at kunne holde ca. 25 år

• Et typisk solcelleanlæg til en dansk husstand, der skal tilsluttes elnettet, består af:
  • Solcellepaneler
  • 1 inverter
  • UV-resistente kabler
  • Beslag eller stativer til at fastgøre solcellepanelerne på eller i nærheden af huset
• Alt efter, hvilke forhold du har, så kan solcellerne monteres på hustaget eller på et stativ i forbindelse med huset. Hvor mange solcellepaneler du skal have monteret afhænger af, hvor meget strøm husstanden bruger og hvor store solcellepanelerne er. Til ethvert solcelleanlæg hører en inverter, der sørger for at omdanne jævnstrømmen som solcellerne producerer, til vekselstrøm, som du skal bruge i din husstand.
• Inverteren bliver forbundet til solcelleanlægget vha. UV-resistente kabler, dvs. kabler der kan tåle at blive udsat for solens stråler. Derefter kobles inverteren til husets elnet og elmåler. På den måde får du glæde af den strøm som solcelleanlægget producerer, og du kan holde øje med, hvor meget strøm der produceres og hvor meget der bruges.

• Solceller kan siges at være en form for sollysopfangere. De opfanger selve lyset fra solen og omdanner det til elektricitet. Af den grund kan et solcelleanlæg også på grå dage producere strøm, fordi det ikke afhænger af solens stråler, men selve lyset fra solen.
• Solcellerne består som oftest af grundstoffet Silicium, som også chip’en i en computer er lavet af. Solcellen er i sig selv en så kaldt halvleder, hvilket betyder at den elektriske strøm kun kan gå én vej – derfor siges det at solceller producerer jævnstrøm.
• Ved tilslutning til en inverter, omdannes jævnstrømmen til vekselstrøm, dvs. strøm der hele tiden skifter retning. Vekselstrøm er nødvendig for at kunne bruges i stikkontakter og på elnettet.
• Ved køb af et solcelleanlæg, får du en blanding af strøm fra dit solcelleanlæg og strøm fra dit elselskab.